Mit navn er Daebee Noh, født 1965 og lykkelig gift med det dejligste menneske her på jorden. Har 3 børn og er bedstefar til +5 børnebørn, som vi ser alt for lidt til. Har boet i Holbæk og omegn det meste af mit liv. Livet har budt mig lidt af hvert - ja jeg ved det godt, jeg kunne være bedre til at stave, men jeg er sikker på, at I forstår meningen o;)). Nævnt i tilfældig rækkefølge:

​

Adoptivbarn fra Korea, hvor jeg boede på gaden fra jeg var 6-9 år. Skovmand i Tølløse skov, udlært som regnskabsassistent, medhjælper i børnehaver, informatikassistent, MCP/MCSE/trainer – Microsoft certificering, butikselev i et værktøjsmagasin, IT konsulent og underviser, IT-projektleder, arbejdsløs i lange perioder (kartoffelkur, it-boble, finanskrise og hvad nu undskyldningerne har væretJ), bistandsklient, har været i Kamptropperne i Jysk Dragon Regiment (elskede faktisk soldaterlivet og var på vej til Fremmedlegionen – men elskede min kone endnu mere), Førtidspensionist efter en piskesmældsulykke og Certificeret Hypnotisør/Hypnoterapeut.

​

Jeg har både boet på den pæne villavej og i den fattige boligblok. Mødt mennesker, som havde så mange penge, at de kunne købe det meste af byen og har snakket på lige fod med folk, som har modtaget bistand det meste af deres liv. Været igennem hele den offentlige mølle og har været pisket til at skrive ligegyldige ansøgninger sammen med folk med 5 års universitetsuddannelse med masser af gode år foran sig og sorteret flasker med de værste samfundsnassere. Oplevet sult, som de færreste danskere kun kunne have mareridt om og har spist på de bedste restauranter i Danmark. Jeg ved, hvad det vil sige, at have et sundt og selvstændigt barn og ved også hvad det vil sige, at miste et barn, som endnu ikke er født. Hvad det vil sige, at have forældre som gjorde deres bedste for, at jeg kunne være den bedste af mig og pludselig var de væk og borte for evigt. Glæden ved at være bedstefar og sorgen ved at miste en bror. At miste en dejlig ven Nohma, en kærlig Broholmer hund. Fra at være dybt depressiv til at være ”manio-kreativ” og springe rundt i lykkerus. Fra at være angst for at træde ud af mit eget hjem til at kunne stå foran en større forsamling af forventningsfulde kvinder og holde foredrag om hypnose. Fra at have Diabetes 2 med tal i den farlige ende til i dag at være nede på 8 uden medicin. Fra at være ramt af piskesmæld med smerter hver dag i 5 år til hvor jeg styrer mine smerter og ikke omvendt. Fra at tage en håndfuld piller til morgenmad til at finde styrken og smide alle pillerne ud - fra den ene dag til den anden.

​

HULK, HULK, GRÆDE og smagen af de salte tårer og livet er ond imod mig, jeg stakkels lille forladte dreng?

​

 JA – det var sku hårdt og synd for mig, mens det stod på :). Indtil jeg valgte at træde ud af rollen, som livets boksebold. Indtil jeg fandt ud af, at ansvaret for mit liv, er mit og mit alene. Indtil jeg så på mit glas og fandt ud af, at det var ligegyldigt, om den var halvfyldt eller halvtomt. Jeg kunne selv bestemme hvor meget der skulle være i glasset.

​

NEJ, jeg kommer aldrig til at have den samme energi og udholdenhed igen, men jeg har accepteret mit nye jeg og dets begrænsninger. Begrænsning, det er enlig et sjovt ord. For i mit tilfælde betyder det jo bare, at jeg ikke kan lave det, jeg har gjort tidligere, men er mit liv blevet mindre værd? Nej. Ved at miste, finder man jo, alt det som man har kært ik’? Jeg tænker mig om og tager de forholdsregler, som jeg skal respektere. Så ved jeg, at mine dage nu er ligeså gode som de ”gamle” dage.

​

Livet har givet mig noget fantastisk. Det har ladet mig falde, nogen gange hårdt og ubarmhjertigt, men det har også givet mig troen og lært mig at rejse mig op igen og igen. Nogen gange med en kærlig hånd og andre gang med et ordenligt hug i maven. Hver gang er jeg bare blevet stærkere og stærkere. De erfaringer og den styrke har jeg taget med mig til min nye hylde – Hypnoterapeut og stiller dem tilrådighed for dig, som gerne vil finde dit stærke sind. Til dig som vil finde roen inden i dig. Til dig som vil vinde dine indre kampe.

​

Jeg bander over, at jeg var så længe om at finde min hylde. Set i bakspejlet, har jeg altid arbejdet med mennesker. Har altid været en social ventil, i de jobs jeg har haft. 

​

Fra en test fik jeg sat ord på mig selv. Jeg er en ENFP: ”ENFP-typer er ofte kreative, dynamiske og inspirerende personer, som holder af at hjælpe andre mennesker med at opdage deres potentiale og ressourcer. Deres talent ligger i at kunne afdække den dybere betydning, finde ind til sandheden og motivere andre. For dem ligger der en mening og betydning i enhver handling, der sker omkring dem, hvilket andre kan finde besynderligt og uforståeligt. For ENFPer er det derfor vigtigt, at organisationen eller virksomheden er ubureaukratisk, så der er mulighed for hurtig handling. Ofte vil man finde ENFPer i job, hvor de kan bruge deres evne til at undersøge alle muligheder og motivere andre. Derfor finder man dem ofte i stillinger, hvor de kan arbejde med mennesker og være med til at fremme deres personlige udvikling og vækst, så disse mennesker finder frem til deres ressourcer og potentiale.”

​

NU er jeg kommet på den rette hylde og glæder mig over de mennesker som sætter sig foran mig. Jeg er utrolig stolt på deres vejne. Det er sku modigt, at de med bævende stemme og rystende hænder fortæller om sig selv, deres indre kampe og dæmoner. Måske har de aldrig fortalt det til nogen andre. At se dem falde til ro og tale sig varme og tager trygheden til sig og giver mig lov til at guide dem gennem hypnosen. Vi har alle mørke og lyse kapitler i vores erindringsbog, men tro mig, hvis du har en god guide, er det utrolig befriende at rejse ind i dig selv. At se dem være afklaret og se verden og sig selv i et helt nyt lys. At se dem smile både af sig selv og mig. WAAUUW. I det øjeblik findes der bare ikke et bedre job i verden og lidt stolt er man vel, når en klient siger: ”Du er bare den bedste Sjæle-arkitekt!!”